Vigtige historiske begivenheder

1807 Robert Fulton opfinder dampskibet.
1807 Slave Act of 1807. Det britiske parlament beslutter at stoppe slavehandel og opfordrer andre europæiske lande til at gøre det samme.
1830 Indian Removal Act vedtages. Indianere fordrives til store territorier mod vest og deres land kan købes af spekulanter.
1834 Debat om slaveri ved Lane Theological Seminary.
1837 Panic of 1837. Finanskrise medfører mindre profit og lavere løn og svingende priser. Arbejdsløsheden stiger og med den pessimismen.
1838 Fordrivning af Cherokee Nation fra the Southeastern United States langs the Trail of Tears fører til over 4.000 indfødte amerikaneres død.
1841 John Quincy Adams fører ”Amistad vs. the United States”-sagen foran Højesteret. Afrikanere taget til fange af spaniere og solgt som slaver gjorde oprør på skibet Amistad. I retten dømte man, at oprørerne ikke var kriminelle, men derimod frie mænd, som var blevet ulovligt fanget og solgt.
1846 Krigen mellem Mexico og USA begynder.
1849 California Gold Rush. Folk søger mod vest for at finde guld og søge lykken. Det uudforskede store land opdages, og fronten skydes mod vest. Søgen efter lykke ved hjælp af held, mod, hårdt arbejde og overvindelse af omgivelser bliver definerende for billedet af den nye amerikanske mand.
1857 Domfældelse i sagen ”Dred Scott vs Sandford” slår fast, at sorte ikke er indbyggere i USA og derfor ikke har rettigheder som fx retten til rettergang.
1860 Abraham Lincoln vælges som USA’s 16. præsident og som den første fra det republikanske parti. Han kæmper for samling af USA og menneskerettigheder, herunder at være fri og ikke ejet.
1861 Den amerikanske borgerkrig bryder ud ved Fort Sumter.
1862 ”The Homestead Act” vedtages. Frie mænd kan købe ”free soil” og eje det købte land. Trussel mod sydstaternes store landområder, som var ejet af få mænd med stor købt arbejdsstyrke.
1863 Slaget ved Gettysburg. Slaget den 1.-3. juni blev borgerkrigens blodigste og krigens ”turning point”. Nordstaterne nedkæmpede sydstatstropperne og stoppede deres fremryk mod nord.
1863 Abraham Lincoln udsteder ”The Emancipation Proclamation”, som befrier slaver i oprørsstaterne (de 10 stater, hvor unionen og konfederationen er i krig). Slaver i disse stater blev frie og kunne forsøge at flygte mod nord.
1863 New York Draft Riots. De mange fattige i New York gør oprør mod regler om militærtjeneste, der begunstiger de velhavende, som kan købe sig fri for $300. Mange nytilkomne, især irere, er med til at starte kampene, som består af plyndring, ildspåsættelse og vold mod sorte, som oprørerne føler, de skal kæmpe for i borgerkrigen.
1865 Præsident Abraham Lincoln myrdes den 5. april.
1865 De sidste dele af konfederationen overgiver sig til unionstropperne, og den amerikanske borgerkrig afsluttes i juni.
1865 Den 13. tilføjelse til USA’s forfatning vedtages. Slaveri forbydes.
1866 ”The Civil Right Act of 1866” vedtages. Denne skal skabe lige rettigheder for alle statsborgere. Loven skal især beskytte de frie sorte efter borgerkrigen og vedtages på trods af præsident Andrew Johnsons veto.
1866 Ku Klux Klan stiftes.
1869 Den første transkontinentale jernbane står færdig.
1870 De første uddannelsesprogrammer på Yale og Harvard universiteterne begynder.
1876 ”Battle of Little Bighorn”.
1876 Alexander Graham Bell opfinder telefonen.
1879 Thomas Edison opfinder el-pæren.
1880 Indbyggertallet i USA overstiger 50 millioner.
1883 ”The Civil Right Cases” lovliggør raceadskillelse. Som modstand mod både ”The Civil Right Act of 1866” og ”The Civil Right Act of 1875” bliver raceadskillelse muligt. Det frie rum er ikke for alle, men bestemt af hudfarve, det gælder fx pladser i busser, teatre, restauranter og sågar offentlige parker.
1890 Jacob Riis publicerer How the Other Half Lives. Riis viser de kummerlige kår, som de fattige lever under i storbyerne, og publikationen medfører større fokus på hygiejne og hjælp til de svage i samfundet.
1900 Indbyggertallet i USA overstiger 75 millioner.

[typography font=”Cantarell” size=”9″ size_format=”px”]Af Andreas Larsen[/typography]

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *