Udgivelse
Romanen Typee blev oprindeligt udgivet i England den 26. februar 1846 af den London-baserede forlægger John Murray under titlen Narrative of a Four Months Residence among the Natives of a Valley of the Marquesas Islands. Den udkom i bind 30 og 31 af Murrays serie Home and Colonial Library. I USA udkom den første gang den 20. marts 1846, da Wiley & Putnam i New York publicerede den i bind 13 og 14 af Library of American Books. I Danmark udkom den første gang i 1852. Titlen lød Typee: en Skizze af Livet paa Stillehavsøerne under fire Maaneders Ophold i en Dal paa Nukuhiva, og romanen blev dengang udgivet af Forlaget Jordan i to bind. Den seneste danske udgave udkom i 2014 på Forlaget Bindslev under titlen Typee – Omoo: Oplevelser i Sydhavet, begge romaner i bindet er oversat af Flemming Chr. Nielsen.
Referat
Herman Melvilles første publicerede værk er romanen Typee, der ofte kategoriseres som en rejseroman eller exotic romance, fordi den skildrer to amerikanske sømænds ophold i en radikalt anderledes kultur. Typee er baseret på Melvilles egen oplevelse som fange hos en kannibalistisk stamme på øen Nuku Hiva i 1842. Melvilles ophold varede kun en enkelt måned, mens Typee foregår over hele fire måneder, og Melville trækker i Typee på flere forfattere af b.la. rejsebøger. Romanen blev udgivet som en sand historie og mødte følgende kritik for dens påståede sandfærdighed. Kritikken blev mere eller mindre afværget, da Melvilles skibskammerat Toby trådte frem i medierne og kunne berette om, at han havde været til stede, og at Melvilles roman var troværdig.
På trods af kritikken blev Typee Melvilles mest populære væk i sin samtid. Romanen beskriver og sammenligner samfund og kulturer og vurderer dette i en informerende og til tider ironisk tone. Fortælleren og hovedpersonen, den unge sømand Tommo, indleder således: ”Six months at sea! Yes, reader, as I live, six months out of sight of land; cruising after the sperm-whale beneath the scorching sun of the Line, and tossed on the billows of the wide-rolling Pacific—the sky above, the sea around, and nothing else!” Læseren drages fra romanens første linjer ind i fortællingens maleriske og energiske univers.
Efterfølgende deserterer Tommo fra hvalfangerskibet med sin ven og skibskammerat Toby. Flugten tager en monomytisk karakter, og Tommo og Toby må prøves med blandt andet sult og feber som følge af Tommos sårede ben. Dette tvinger dem til at opsøge øens indbyggere. Tommo og Toby frygter, at de første, de vil møde, er den eftersigende kannibalistiske Typee-stamme.
I junglen træffer de en ung mand og kvinde og føres til deres landsby i en paradisisk dal. Det opklares hurtigt, at landsbyen er Typee-stammens tilholdssted, og de to rejsefæller er, grundet deres ilde tilstand, nødsaget til at blive hos stammen, og dét på trods af frygten for, at stammen er kannibaler. De indfødtes lægemidler har desværre ingen effekt på Tommos ben, så han bruger tiden i dalen på at slappe af i det hus, hvor de er blevet indkvarteret, mens han bliver opvartet af en tjener, Kory-Kory, som høvdingen har udpeget til ham. Kory-Kory håndfodrer ham og bader ham, og når Tommo ikke opvartes af sin tjener, gengives hans deltagelse i orgier med de lokale kvinder, hvilket var normbrydende i forhold til kvindebilledet og den amerikanske litteratur i 1840’erne.
Som Tommo bliver en integreret del af stammen heler hans ben, og ydermere forelsker han sig i den smukke Typee-kvinde Fayaway. Tommo nyder livet hos den fremmedartede Typee-stamme, selvom frygten for kannibalisme lurer lige under overfladen.
Snart efter ankommer et fremmed skib til Typee-bugten, og Toby går med Typee’erne for at modtage det nyankommne skib. Toby vender aldrig tilbage, og Tommo kan ikke få et tilfredsstillende svar ud af Typee’erne, når han spørger, hvor hans ven er blevet af. Tommo frygter, at stammen har dræbt og spist Toby, og mistanken om stammens kannibalisme bliver en tilbagevendende bekymring for Tommo.
Under sit ophold i landsbyen beskriver Tommo Typee’ernes lille samfund i detaljer. Han beundrer de indfødte, som han selv betegner the savages, og deres kultur, som han mener er mere civiliseret end den vestlige. Tommos eneste betænkelighed omkring stammens godhed er deres kannibalistiske opførsel, men Tommo ræsonnerer, at mange europæiske lande ligeledes har begået grusomme gerninger. Gennem Tommos refleksioner tematiserer Typee koloniseringens konsekvenser og forskellen mellem det, der betegnes som civilisation og primitive samfund. Da Typee’erne vil tatovere Tommo og dermed initiere ham i stammen, trygler han om ikke at blive tatoveret, og samtidig begynder tonen i Typee at blive mere alvorsfuld og dyster. Oplevelsen intensiverer Tommos ønske om at flygte, og hans mistanke om stammens kannibalisme forstærkes, da han ser en indfødt holde indskrumpne menneskehoveder. Endelig bekræftes Tommo i sin frygt, efter at Typee-stammen vinder et slag over den rivaliserende stamme og bringer Happar-krigernes lig tilbage til landsbyen. Typee-stammen holder en festmiddag, som Tommo er udelukket fra, og den følgende dag ser Tommo et delvist fortæret kadaver og overbevises for alvor om Typee’ernes kannibalisme.
Tommo aner håb, da den nukuhevansk-indfødte Karakoee ankommer til bugten for at købe Tommos frihed på vegne af en australsk hvalskibskaptajn. Da Typee’erne bliver uopmærksomme, hjælper Karakoee Tommo med at flygte. Da Tommo indser, at han er en fri mand igen, besvimer han.
Typee er som sagt Melvilles første roman, og den endte ligeledes med at blive hans største kommercielle succes, mens han levede. Romanen er især værd at læse for dens nuancerede kritik af de traditionelle opfattelser af, hvad civilisation og barbari er. Den indeholder blandt andet en relativt utilsløret kritik af de kristne missionærer, og dens erotiserende skildringer af de indfødte kvinder – især Fayaway – vakte en del opsigt i samtiden. Endelig er Typee en af de første amerikanske romaner, hvor Stillehavet spiller en afgørende rolle.
[typography font=”Cantarell” size=”9″ size_format=”px”]Af Josefine Kjær Mejdal Larsen, Sara Blæsbjerg Lind[/typography]
Skriv et svar