”I and My Chimney” blev publiceret i martsnummeret af Putnam’s i 1856, selvom fortællingen formentlig er skrevet allerede året før, cirka samtidig med fortællingen ”Benito Cereno”. Melville selv havde været syg, og det var derfor næppe tilfældigt, at fortællingens anden ”hovedperson”, skorstenen, på et tidspunkt undersøges ved hjælp af næsten de samme teknikker, som man benytter, når man undersøger et menneskes hjerte- og lungefunktion.
Fortællingen udspiller sig som en slags filosofisk enetale, hvor en mandlig jeg-fortæller i intenderet sorgløs (nogle vil mene fingeret) happy-go-lucky stil udlægger lektien om livet som ene hane i et kvindekollektiv bestående af en hustru, to døtre og familiens tjenestepige. Melville selv boede 13 år af sit liv på farmen Arrowhead i Pittsfield, Massachusetts. Her var der også et særligt rum, nemlig soveværelset, med mange døre og en centralt placeret skorsten. Også her var der en stærk repræsentation af kvindekønnet med en hjemmeboende mor, søstre og døtre, og så selvfølgelig hustruen Lizzie. Ikke for ingenting sammenlignede Melville sit eget soveværelse med de mange døre med New Yorks Grand Central Station.
Melville indleder sin fortælling med ordene:
I and my chimney, two gray-headed old smokers, reside in the Country. We are, I may say, old settlers here; particularly my old chimney, which settles more and more every day.
(Great Short Works of Herman Melville, s. 327)
Herefter følger en længere redegørelse for og lovprisning af skorstenens fortræffeligheder. Besjælingen er åbenbar, som det ses både i den citerede passage ovenfor og mange andre steder i fortællingen. Skorstenen fremskives som et menneske, der har fået kappet hovedet (og muligvis også andre legemsdele) af. Fruen i huset bryder sig ikke om skorstens fremtrædende position og rolle; den fylder for meget; og så vil hun desuden gerne have sig en slags hall eller foyer i sit hjem.
Trods den tilstræbte sorgløshed mærker man melankolien og fornemmelsen af hjemløshed. Et sted sammenligner fortælleren sig med Shakespeares Kong Lear. Snart derefter får han dog en åbenbaring om, at han skal være herre i eget hus. Husets frue fremstår på sin side både handlekraftig og målbevidst fokuseret på at få sat sin vilje igennem. Der skikkes bud efter en arkitekt, som påtager sig at undersøge muligheden for at få ændret skorstenen og dens ejendommelige konstruktion. Arkitekten hr. Scribe går grundigt til værks. Han banker, palperer og lytter til skorstenen, som han efterhånden når frem til må indeholde et hulrum udover det hulrum, som skorstene nu engang skal indeholde. Karaktererne overvejer, om hulrummet mon kan tænkes at gemme et lønrum med en skjult skat. Dette ville bestemt ikke gøre noget, for familien har – som man desuden ved det fra fortællingen ”The Apple-Tree Table” om samme familie – ikke for meget at rutte med. Entreprisen med at få ændret eller helt fjernet skorstenen er et bekosteligt projekt. Efter en længere magtkamp når man frem til en våbenhvile, hvor skorstenen midlertidigt bliver, hvor den er. Dette er fortælleren glad for, fordi den og han ”filosoferer så godt sammen.” Dermed er sagen imidlertid ikke definitivt afgjort.
En dag ser hovedpersonen sin hustru i samtale med den tidligere nævnte hr. Scribe, som desuden omtales som en ”geskæftig arkitektonisk reformist.” En anden gang kommer fortælleren tidligere hjem fra et besøg i byen end forventet. Han er tæt på at blive ramt af nogle murbrokker, som falder ned fra taget, og får derefter øje på tre mænd i arbejdstøj. Nu melder paranoiaen sig for alvor. Fortælleren trækker sig fra det sociale liv og afstår fra fremtidige byture med vennerne. Fortællingen slutter med følgende udgangsbøn, som sagtens kan være en slags metarefleksion fra ikke bare fortælleren, men også fra en forfatter, som er kommet til at føle sig jaget og misforstået i verden:
It is now some seven years since I have stirred from home. My city friends all wonder why I don’t come to see them, as in former times. They think I am getting sour and unsocial. Some say that I have become a sort of mossy old misanthrope, while all the time the fact is, I am simply standing guard over my mossy old chimney: for it is resolved between me and my chimney, that I and my chimney will never surrender.
(Great Short Works of Herman Melville, s. 354)
Som nævnt indledningsvis er tonen i fortællingen bevidst let. Man kan imidlertid heller ikke undgå at fornemme fortællingens melankoli og reelle alvor. For hvad har vi egentlig at gøre med tematisk set? Gennem årene har ”I and My Chimney” været genstand for megen grundig analyse og mange forskellige typer læsning. Nogle kritikere opfatter fortællingen som en allegori over Melvilles liv og de kunstneriske valg, han traf i sit forfatterskab – valg, som han stod vagt ved, ligesom fortælleren står vagt ved skorstenen sidst i fortællingen. Andre kritikere er optaget af det queer, som man kan læse både på og imellem linjerne. Atter andre kritikere læser fortællingen som et opgør mellem feminisme og en mere konventionel indstilling til kønsrollemønstre. Mest interessant er det formentligt, at der også er kritikere, som peger på, at Melville udmærket godt kunne være ude i et erkendelsesteoretisk ærinde. Desværre drukner dette – kan man måske med en vis berettigelse mene – i de mere eller mindre subtile seksuelle hentydninger, som er så fremherskende for Melvilles stil.
”I and My Chimney” kan således sagtens bære at blive læst både politisk og erkendelsesteoretisk og har dermed sin berettigelse i vores egen samtid, hvor så mange slås med fornemmelser af universel hjemløshed.
Videre læsning:
- Læs ”The Apple-Tree Table” og gå på jagt efter såvel stilistiske, udsigelsesmæssige, biogratiske og tematiske paralleller fortællingerne imellem. Store dele af karakterbesætningen er her identisk med karaktererne i ”I and My Chimney.”
- Stift bekendtskab med flere af Melvilles noveller i Great Short Works of Herman Melville (New York: Perennial Classics, 1962/2004), en samling, der indeholder alle Melvilles noveller. Introduktionen af Warner Berthoff giver desuden en udmærket indføring til Melvilles kortere prosa.
- Gå på nettet og find nogle af de meget forskelligartede analyser af novellen. Udvalget er stort, og man finder bl.a. arkitekturorienterede, feministiske, erkendelsesteoretiske og egentlig realpolitiske læsninger.
[typography font=”Cantarell” size=”9″ size_format=”px”]Af Pernille Vagtborg Nielsen[/typography]