Billy Budd, Sailor (An Inside Narrative)

Struck dead by an angel of God! Yet the angel must hang!

VerandafortaellingerbondefangerenbillybuddcoverdanskHistorien følger den unge sømand Billy Budd i året 1797, hvor han bliver hvervet til tjeneste på flådeskibet HMS Bellipotent fra handelsskibet The Rights of Man. Billy har en næsten guddommelig åbenhed og naturlig karisma, som gør ham populær blandt skibets besætningsmedlemmer. Han møder dog fjendtlighed fra skibets underofficer, John Claggart, der uberettiget anklager Billy for at konspirere til mytteri. Da kaptajnen, Edward Fairfax ”Starry” Vere, præsenteres for Claggarts anklager, tilkalder han både Claggart og Billy til sin kahyt for at afholde et privat møde. Claggart fremsiger sine anklager, men desværre er Billy ikke i stand til at tage til genmæle, fordi han stammer – et problem, som intensiveres i pressede situationer. Han ender i fortvivlelse med at slå Claggart og kommer dermed til at dræbe ham. Vere afholder derefter en militær domstol, som dømmer Billy til døden på trods af besætningens fortsatte tro på Billys uskyld.

Modsat f.eks. Moby-Dicks mammutstørrelse er Billy Budd en kondenseret roman, det man også indimellem betegner en novella, hvis simple plot også har gjort den særdeles egnet til mange musical- og operaopsætninger, f.eks. Benjamin Brittens.

En historisk fortælling

Billy Budd er en roman, der trækker historiske linjer tilbage til de borgerlige revolutioner i Europa. I Paris 1789 stormede folket og borgerskabet Bastillen, tvang kongefamilien i landflygtighed og vedtog Menneskerettighedserklæringen, der i stil med den amerikanske Uafhængighedserklæring fra 1776 erklærede mennesket for frit og ligeværdigt. Det varslede nye tider med demokrati, menneskerettigheder og borgerlige økonomier i Europa – alle værdier, som amerikanerne havde stiftet deres nation på. Romanen foregår i kølvandet på disse begivenheder i en tid, hvor de konservative engelske magthavere frygtede et lignende oprør.

Et sådant oprør spirede i 1797 under The Great Mutiny, hvor der udbrød mytteri på engelske flådeskibe ved Nore og Spithead. Oprøret blev knust, men frygten for lignende mytterier og optøjer levede videre blandt de engelske generaler – hvilket også er baggrunden for Veres hårde dom mod Billy. Med et baggrundstæppe af ulmende uro stiger behovet for at skabe et værn mod nye optøjer og revolutioner, og Vere – der erkender Billys naturretslige uskyld – føler sig nødsaget til at dømme ham efter maritim og militær lovgivning, hvor ethvert anslag mod en overordnet automatisk medfører dødsstraf.

Skibenes navne har heller ikke så lidt at gøre med den historiske kontekst. The Rights of Man hedder Billys første skib, hvor sømændene sammenlignes med franske revolutionære – navnet er i øvrigt en reference til den britiske filosof Thomas Paine, der udgav en tekst af samme navn, som lagde grunden til Uafhængighedserklæringen. I stedet bliver Billy hvervet til Bellipotent (”krigskraft”), hvor militærets regler håndhæves, og den hierarkiske opdeling er allestedsnærværende. Billy forlader altså den franske frihed for den engelske konservatisme, handelsflåden for søværnet. Krigen mellem England og Frankrig lurer truende i baggrunden, og det engelske skib overtages da også af det franske skib Athée (”ateist”) mod slutningen.

Nej-sigeren Melville

I sin amerikanske samtid fandt Melville lignende tilstande. I 1870’erne og 1880’ernes USA var uligheden voksende, og den industrielle revolution syntes ikke at kunne sikre forbedrede leveforhold for arbejderklassen. Demokraten Melville hylder med Billy Budd den franske og amerikanske revolutions idealer, men er pessimistisk på deres tilstands vegne. Den amerikanske drøm var i krise, og projektet syntes mislykket. Melville kalder på en ny Napoleon og kritiserer indirekte både det konservative England og det uretfærdige Amerika. Bellipotent kan læses som et symbol på et Amerika, der nok sikrer ro og orden, men som også har mistet sin retfærdighedssans.

Billy Budd har værket igennem en romantisk-nostalgisk tone, der antyder en længsel efter de fortabte tider. ”In the time before steamships,” lyder romanens berømte indledende ord. Sejlet og muskelkraften hyldes på bekostning af dampmaskinen, og det høviske sværd favorisereres frem for det feje krudt. Melville har altså en romantisk forestilling om træskibet kontra den moderne jernflåde. Lig konteksten er der altså en længsel efter det uskyldige og en generel skepsis over for industrialiseringens fortræffeligheder. Billy Budd er altså en romantisering af fortiden i en degenereret samtid – og i den forstand binder den en sløjfe tilbage til Melvilles debutroman Typee, der opererede med en skarp modsætning mellem civilisationens misfoster og det primitive samfunds naturlighed og sanselighed.

Mellem realisme og allegori

Billy Budd har en stilistisk dobbelthed, da værket både fungerer realistisk og allegorisk. Billy er et adamistisk urmenneske og en kristusfigur – en fordums idé om den amerikanske drøm, før den kuldsejlede. Jesus-allegorien tydeliggøres af hans faderlige forhold til Kaptajn Vere, der lig Gud også må ofre sin søn. Men Vere kan samtidig også læses som Pontius Pilatus, der må sikre ro og orden på skibet, og som Abraham, der må ofre Isak i den gode sags tjeneste. Billy er et uskyldigt før-syndefaldsmenneske, der hverken er bevidst om skam, sex, synd, død eller sin egen styrke, hvilket fører til hans endelige fald. Claggart er derimod slangen i paradis, der af misundelse til Billy (lig Satans misundelighed på Adam i Miltons Paradise Lost) tvinger synden frem i ham. Der lægges ikke skjul på Claggarts sataniske karakter i Melvilles mange hentydninger.

Værket er kendt for at behandle rets-temaet såvel som et maritimt tema. Romanen stiller skarpt på forholdet mellem kulturen på land og på havet. Lovene synes mere nødvendige på havet, hvorfor de også følges mere rigidt. Om Billy var blevet dømt til døden, hvis han havde begået mordet på landjorden er langt fra sikkert.

Med det religiøse tema introduceres også et spørgsmål om skyld og synd. For ligesom Jesus inkarnerer Billy uskylden i en ellers syndig verden, og da Billy til sidst hænges i skibets mast kan det læses som en opstigning til Paradis. Altså bliver de centrale temaer i Billy Budd skyld, synd og ret – naturret over for menneskeret.

Udgivelseshistorie

<a href="http://nrs.harvard.edu/urn-3:FHCL.Hough:4686413?n=5">Herman Melville: Billy Budd manuscript.</a>
Herman Melville: Billy Budd manuscript.

Melville påbegyndte Billy Budd i november 1888, nærmere bestemt den 16. november, som det fremgår af en af de første sider i originalmanuskriptet (afbildet her til højre), og ved hans død i september 1891 var han endnu ikke færdig med manuskriptet. Det blev således aldrig udgivet i Melvilles levetid. Det ufærdige manuskript blev dog opdaget af Raymond M. Weaver i 1919, da han arbejdede på den første Melville-biografi. Romanen blev udgivet posthumt 1924 i Vol. XIII The Standard Edition of Melville’s Complete Works (London: Constable & Company).

Senere er Billy Budd udgivet som en del af Nortons samling Melville’s Short Novels i 2002 (New York: Norton Critical Editions).

På dansk blev romanen udgivet som Billy Budd – Fortopsgast i 1952 (København: Aschehoug) og i 2014 som en del af Flemming Chr. Nielsens syvbindsoversættelse af Herman Melvilles samlede prosaværker: Veranda-fortællinger, Bondefangeren, John Marr, Billy Budd (København: Forlaget Bindslev).

Videre læsning

  • Andrew Delbanco: Melville: His World and Work, kapitel 12: ”The Quiet End”, 2005.
  • Biblen
  • John Milton: Paradise Lost, 1667
  • Peter Ustinov: Mytteri (film), 1962
  • Joseph Conrad: Heart of Darkness, 1899
  • Nathaniel Hawthorne: The Scarlett Letter, 1850
  • Mark Twain: The Adventures of Huckleberry Finn, 1884

[typography font=”Cantarell” size=”9″ size_format=”px”]Af Mikkel Boris, Sarah Skov Jørgensen, Albert Byberg Madsen, Søren Frank[/typography]

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *