Timoleon

Timoleon and Other Ventures in Minor Verse er det sidste værk, Melville fik udgivet i sin levetid. Med hjælp fra hustruen ”Lizzie” lykkedes det Melville at få redigeret og samlet denne digtsamling til udgivelse kun fire måneder før sin død i 1891. Melville finansierede selv trykningen af de 25 eksemplarer på Caxton Press og dermed ikke på det mere velestimerede De Vinne Press, hvorfra John Marr and Other Sailors var udkommet 3 år tidligere i 1888. Hvor mange af Melvilles værker også blev publiceret i Storbritanien i forlængelse af USA-udgivelserne, var dette ikke tilfældet med Timoleon and Other Ventures in Minor Verse. Det er desuden uklart, hvordan digtsamlingen blev modtaget af kritikere og Melville-læsere i samtiden, da der så vidt vides ikke eksisterer anmeldelser fra denne periode.

Digtsamlingen består af i alt 42 digte, hvoraf 18 af digtene er af noget ældre oprindelse og sandsynligvis stammer fra den digtsamling, som Melville forgæves forsøgte at få udgivet før sine Battle-Pieces and Aspects of the War (1866). Andre af digtene er skrevet i den sidste periode af Melvilles liv. Digtsamlingen er inddelt i følgende 3 sektioner:

  • ”Timoleon”
  • ”Fruit of Travel Long Ago”
  • ”L’Envoi”
Elihu Vedder: Memory (1870)

23 digte – og dermed hovedparten af digtene – er fra den del af digtsamlingen, som lægger navn til samlingen og titelværket ”Timoleon.” Digtene fra samlingens miderste del bærer titlen ”Fruit of Travel Long Ago” og er netop poetiske frugter over motiver, kunstværker og steder fra Melvilles kombinerede rekreations- og dannelsesrejse til Italien, Ægypten og andre dele af den nære Orient i årene 1856-57. Sidstnævnte sektion, ”L’Envoi”, består udelukkende af et enkelt digt, nemlig hyldest- og kærlighedsdigtet til hustruen Elisabeth, som Melville måske først for alvor følte sig forbundet med i alderdommen. Melville skrev digtet til ”Lizzie” samtidig med, at han arbejdede på sin sidste roman Billy Budd.

Stilmæssigt udgør samlingen en blanding af både lidt længere digte, der strækker sig over flere sider med underafsnit og mange strofer, og digte, som kun består af enkelte korte verslinjer. Visse digte indeholder metrik med blandt andet enderim, andre gør ikke.

I digtsamlingen tematiserer og mediterer Melville over både kunsten, kærligheden og det at blive ældre. Hvis man for alvor ønsker at forstå Melvilles værk, tjener man sig ved at forsøge at forstå Melville som en poet, der var forankret i et liv dedikeret kunsten og samlivet med familie og venner. Melville holdt af både litteratur og billedkunst, og det er derfor ikke overraskende, at digtsamlingen bærer en dedikation til netop multikunstneren Elihu Vedder (1836-1923), som tegnede, malede, illustrerede bøger og selv bedrev poesi i Melvilles samtid. Særligt Elihu Vedders oliemaleri med titlen Jane Jackson, Formerly a Slave (1865) rørte Melville. Billedet forestiller en ældre kvindelig, ydmyg jordnøddesælger, som havde måttet sende sin søn i krig.

Kunsten og det levede liv gennemsyrer med andre ord Timoleon and Other Ventures in Minor Verse. Et digt, som i udtalt grad fanger Melvilles elegiske grundstemning, er ”Monody,” som fremtræder i sin gådefulde helhed nedenfor:

To have known him, to have loved him

After loneness long;

And then to be estranged in life,

And neither in the wrong;

And now for death to set his seal –

Ease me, a little ease, my song!

By Wintry hills his hermit-mound

The sheeted snow-drifts drape,

And houseless there the snow-bird flits

Beneath the fir-trees’ crape:

Glaxed now with ice the cloistral vine

That hid the shyest grape.

Melville, Herman, 1819-1891. Papers, 1761-1964. Timoleon: “Art”. MS Am 188 (387), Houghton Library, Harvard University, Cambridge, MA.

Digtet er gådefuldt, blandt andet fordi det aldrig er blevet definitivt afklaret, hvem det egentlig er, Melville mindes i sit digt. Der er således Melville-forskere, som hævder, at Melville begræder det unikke venskab med forfatterkollegaen Nathaniel Hawthorne, et venskab, som desværre kølnedes noget med årene. Andre forskere mener til gengæld, at Melville i digtet ”Monody” sørger over sønnen Malcolm, som kom så sørgeligt og alt for tidligt af dage ved det, som muligvis var en vådeskudsulykke, men som af andre hævdes at have været selvmord som følge af Malcolms liv med en tyrannisk og uligevægtig far.

Et andet bemærkelsesværdigt digt er titeldigtet ”Timoleon”, som åbner samlingen. Digtet er baseret på den græske general og statsmand Timoleons liv (411-337 f.v.t.), og digtet rummer en tydelig intertekstuel reference til Plutarchs ”Life of Timoleon”. Samtidigt dermed forekommer digtet at kunne læses som en selvbiografisk og/eller alegorisk fremstilling af Melvilles eget liv. Melville havde således et tydeligt blik for de paralleler, der var mellem Timoleons liv og sit eget. Timoleon var kommet godt fra start og havde oplevet succes og sejre tidligt i livet. Melville havde også haft litterær succes med sine første romaner om Sydhavet allerede som ung. Timoleon havde levet i eksil i mange år, mens Melville til gengæld havde følt sig eksileret og udstødt i forbindelse med de drøje hug, han høstede for blandt andet Moby-Dick og skandaleromanen Pierre. Digtet ”Timoleon” ender med, at Timoleon vender tilbage til ære, anerkendelse og en god alderdom i Korinth. I sit livs efterår håbede Melville ikke overraskende, at også han omsider ville komme til at høste den anerkendelse for en unik litterær stil og et geni, som han aldrig havde følt sig belønnet for i sine yngre år.

Melvilles håb og profeti skulle senere vise sig at gå i opfyldelse. Da hans sidste værk, romanen Billy Budd – som ellers havde ligget gemt og glemt i en kagedåse – omsider så dagens lys og blev udgivet posthumt i 1924, trådte Melville definitivt ud af skyggen. Desværre nåede han ikke at opleve sin genoprejsning, ligesom Timoleon gjorde det i digtet af samme navn. Til gengæld fik Melvilles forfatterskab omsider den renæssance, det fortjente.

Videre læsning og andre studier:

  • Stift bekendtskab med flere af Melvilles digte i den først publicerede digtsamling Battle-Pieces and Aspects of the War, hvis du vil læse nogle af Melvilles fantastiske og yderst kritiske digte om den amerikanske borgerkrig.
  • Hvis du kan lide poesi, så læs Melvilles requiem langdigtet Clarel, som er en lyrisk bedrift uden lige. Clarel omhandler en pilgrimsfærd til Jerusalem og den nære Orient.
  • Læs Plutarchs ”Life of Timoleon” for at få en bedre forståelse af titeldigtet og for at gå på jagt efter paralleller de to værker imellem.
  • Undersøg den amerikanske billedkunstner, poet og bogillustrator Elihu Vedder, hvis du vil blive klogere på, hvorfor Melville valgte at dedikere sit værk til netop denne kunstnerkollega.
  • Tjek Brad Crafts oplæsning af Melvilles legendariske digt ”Monody” fra samlingen Timoleon og overvej selv, om Melville mon har haft vennen og forfatterkollegaen Nathaniel Hawthorne eller sønnen Malcolm i tankerne, da han skrev sit digt.

[typography font=”Cantarell” size=”9″ size_format=”px”]Af Pernille Vagtborg Nielsen[/typography]