Pierre: or, The Ambiguities

Pierre udkom i 1852 og bliver anmeldt i blandt andre Boston Post den 4. august 1852. Den ukendte anmelder er dybt uimponeret og mener, at Melville skulle have stoppet sit forfatterskab efter Typee, hvilket (ifølge anmelderen) ville have sikret ham en position som forfatter til en af de hidtil bedste amerikanske romaner. Denne holdning er generel for anmeldelserne fra USA. Holdningen synes at være, at Melville tydeligvis har et stort talent, men er ude af stand til at bruge det, og hans psykiske problemer står i vejen for hans romaner. Det ses bl.a. i to kortere anmeldelser fra hhv. New York Herald den 29. juli 1852 og Lansingburgh Gazette den 3. august 1852. Anmelderne konkluderer, at Melvilles grundlæggende talent er hans evne til at formulere sig, bruge sproget og beskrive sine karakterer, men selve plottet (i hovedsageligt Pierre) er for dårligt og for underligt. Anmeldelserne i USA er generelt kritiske og negative over for Melvilles forfatterskab siden Typee og begrunder en del af kritikken i hans personlige problemer og sygdomme.

En britisk anmeldelse fra Athenæum den 20. november 1852 skriver, at der intet originalt eller amerikansk er over Pierre. Plottet er udefinerbart og rodet, og læseren kan ikke følge med. Den ukendte anmelder mener, at romanen efterlader et indtryk af, at forfatteren ikke havde gjort sig klart, hvad bogen skulle handle om, da han skrev den. Anmelderen mener, at Pierre er for lang og at Melville skulle have kortet den ned undervejs, da meget af bogen er helt unødvendigt. Pierre er for forvirrende til at det overhovedet er underholdende for læseren at læse den. Anmelderen mener, at man normalt læser bøger for underholdningens skyld og de skal derfor ikke være alt for rodede som i dette tilfælde. Helt gennemgående er det i anmeldelsen, at Pierre bare ikke er værd at læse. Det er altså en tydelig tilbagegang for Melville i forhold til et par år før, da han udgav White-Jacket.

Generelt modtog Pierre forfærdelige anmeldelser, men der blev ikke sået tvivl om Melvilles sproglige evner.

[typography font=”Cantarell” size=”9″ size_format=”px”]Af Anna Køhler, Mette Rørbech Svendsen[/typography]

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *