Moby-Dick udkom i 1851 på det engelske og amerikanske marked. Den blev først publiceret i England under titlen The Whale grundet den manglende internationale copyright-lovgivning i USA. Amerikanske forlag kunne leve af at udgive piratkopier af udenlandske forfattere. Det var ikke udbytterigt for dem at udgive amerikanske forfattere, da disse i modsætning til de udenlandske forfattere skulle have royalties. Bøgerne ville blive dyrere og sværere at sælge end de billige udenlandske bøger.
Melville havde efter nogle særdeles udmattende måneder med redaktionsarbejde mere eller mindre opgivet at holde styr på opsætningen og satsarbejdets detaljer. Den engelske førsteudgave endte således med at blive beskåret og censureret som følge af opsætningsfejl og redaktionelle interventioner. For eksempel indgik romanens epilog ikke i den britiske førsteudgave. Epilogen fortæller, hvordan Ishmael, romanens fortæller, overlevede skibbruddet. Kritikerne bemærkede derfor den manglende sammenhæng i historien (”Hvordan kan en død sømand overhovedet fortælle historien?”). De britiske anmeldelser påvirkede efterfølgende de amerikanske forventninger til romanen. Overvejende blev den dog bedre modtaget i Amerika end England.
Romanens sammenblanding af forskellige genrer og stilarter skilte vandene hos kritikerne. Det britiske litterære magasin Athenæum kaldte den ”an ill-compounded mixture of romance and matter-of-fact”. Der manglende sammenhæng, mente magasinet. Ikke blot fortællingen manglede en fornuftig komposition, også brugen af fakta og beskrivelser brød handlingen på en upassende måde. Anmelderen beskrev romanen som en blandet salat med meget lidt smag. Også Melvilles sproglige stil blev fundet usmagelig: ”The style of his tale is in places disfigured by mad (rather than bad) English”.
Det engelske tidsskrift The Spectator var heller ikke helt overbevist. Kapitlerne blev beskrevet som enten tomme eller kraftfulde. Romanen var en beskrivelse af, hvad der var muligt inden for naturen og kunsten, men ”it repels the reader instead of attracting him”. Tidsskriftet fremhæver de første kapitler som de bedste. De første kapitler er også dem, som minder mest om Melvilles andre romance-romaner. Her har hvalen endnu ikke overtaget. Det er endnu kendt territorium for læseren.
Flere anmeldere fremhævede karaktererne som romanens stærkeste element. Ligeledes betonedes satiren og ironien som et fortrin. Romanen blev dog også vel modtaget af nogle engelske kritikere. The Morning Advertiser betragtede bogen som umulig at fange i en anmeldelse. Dens mange facetter og stilistiske spændvidde gjorde den til noget særligt, og portrætteringen af personerne gjorde dem livagtige.
I Melvilles eget land fik romanen også blandede anmeldelser. Den blev modtaget med både lovprisende ord og ordene: ”Not Worth the Money Asked for It”, som The Boston Post skrev. Anmelderen havde dog ikke ulejliget sig med at læse bogen færdig, før han skrev sin anmeldelse. New Yorker-skriftet Albions overskrift lød: ”Not Lacking Much of Being a Great Work”. Skabelsen af Ahab mentes her at være det mest originale og geniale i romanen. Albion kritiserer dog karaktererne for manglende sømandsjargon. Personerne er troværdige, så længe de holder munden lukket. Et andet tidsskrift fra New York, Spirit of the Times, var begejstret for romanen. Spirit of the Times mente, Melville gravede et lag dybere ned i naturen og mennesket end så mange andre forfattere. Melville blev sammenlignet med Charles Dickens i genialitet, og deres bøger blev beskrevet som ”Books which are living pictures, at once of the practical truth, and the ideal amendment: books which mark epochs in litterature and art”. Anmelderen var dog opmærksom på, at det ikke er en bog for alle: ”As a romance its characters are so new and unusual that we doubt not it will excite the ire of critics. It is not tame enough to pass this ordeal safely”. Den manglende ’tamhed’ i romanen kan siges at være et kendetegn. Moby-Dick var nyskabende og anderledes, hvilket kan forklare dens blandede modtagelse.
[typography font=”Cantarell” size=”9″ size_format=”px”]Af Sissi Lilly Andersen[/typography]
Skriv et svar